En grøn fremtid - Helt uden skræmmebilleder

Energi er motoren i vores økonomi, der muliggør industriproduktion, forbrug og den relativt høje levestandard, som vi har i Danmark. Energiindustrien er kort sagt den industri, som muliggør alle andre industrier – i Danmark og resten af verden. Uden energi ville vores samfund derfor gå i stå, og derfor er det meget vigtigt, at vi har stabil og pålidelig energi til overkommelige priser, som kan imødekomme samfundets behov.

 

Selvom energi er uundværligt for vores samfund, er der også ulemper ved at producere og bruge energi. Fossile energikilder som kul, olie og gas udleder bl.a. CO2, som via drivhuseffekten påvirker klimaet ved at bidrage til global opvarmning af jordkloden. Brugen af disse energikilder og deres udledninger fører desuden til luftforurening, som er skadeligt for menneskers helbred.

 

Danmark skal være helt i front. Vi skal skabe de grønne løsninger, som hele verden ikke blot roser, men efterligner. Vi skal i langt højere grad tænke internationalt udsyn ind i dansk klimapolitik, for atmosfæren er ligeglad med, om CO2’en kommer fra Danmark eller Kina.

Hvis vi skal være et foregangsland, skal vi være visionære, effektive og internationale. Udvikling og udbredelse af ny teknologi skal være krumtappen for et samfund, som er i balance med naturen, men som også nyder gavn af velstand og fremgang. Det kan godt lade sig gøre, og det skal vi bevise.


Vi skal fokusere på at hjælpe andre lande med at reducere deres CO2-udledninger. På den måde kan vi nå 100 procent reduktion i 2030. Vi kan få langt mere klima for pengene ved at hjælpe andre lande med at høste deres lavthængende CO2-frugter end ved at fokusere på det sidste CO2-molekyle i Danmark.

 

Ud over det sædvanlige

Stem personligt på Keld Lorenzen